TRIN 1

 

Du skal så hurtigt som muligt finde et område, som du både synes er relevant at problematisere og efterfølgende interessant at udforske. Vær også opmærksom på, at området skal være så komplekst, at der kan skrives noget interessant. Det er endvidere en god idé, at du finder et område, hvor der for dig er noget nyt at sætte sig ind i, det er jo det uddannelsen handler om - at få ny viden og lære nyt!

 

Når du har fundet dit emne, skal du aflevere en problemformulering. Den finder du her. Den skal så udfyldes og sendes på mail til din underviser.

 

Vejledning til problemformuleringen:

Den er et præcist og klart formuleret hovedspørgsmål, som opgaven skal søge at besvare. Til hovedspørgsmålet kan man knytte underspørgsmål, men det er vigtigt at understrege, at de hænger nøje sammen med hovedspørgsmålet.

 

En problemformulering har flere funktioner:

Den styrer disponeringen af opgaven og metodevalget, og den er med til at afgrænse det område, man ønsker at undersøge.

Beskrivelsen af problemformuleringen i den færdige opgave angiver hvilket spørgsmål, man kan forvente at få svar på ved at læse opgaven (konklusionen).

 

En god problemformulering kan tage udgangspunkt i:

 din undren over bestemte fænomener

 forhold og handlinger, der ligger uden for det, man har forventet

 en konflikt mellem standpunkter eller mellem handlinger.

 

En god problemformulering skal besvares og analyseres i løbet af opgaven og bør:

 formuleres i spørgeform og være baseret på åbne spørgsmål

 åbne op for muligheden for diskussion og argumentation i selve opgaven

 være sproglig præcis og uden abstrakte begreber.

Bemærk, at en problemformulering sagtens kan ændres i løbet af processen, f.eks. hvis det viser sig, at der opstår andre områder, som kan være mere relevante at belyse. Det er hele tiden vigtigt at have den rigtige problemformulering, da det jo er målet for den rigtigt argumenterede konklusion. Det er bedst at ændre en problemformulering efter aftale med underviser.