Hvis du har lyst til at blive selvstændig
En del
socialfondsprojekter for iværksættere i det tidligere Frederiksborg amt og
Storstrøms amt, herunder projekter gennemført af IMC, Genstart og Provi har
vist, at en gruppe af ledige vælger at blive selvstændige, fordi de har
resigneret i deres jobsøgning.
Ofte har
den proces, de har været igennem i forbindelse med uopfordrede ansøgninger,
medført at de er meget præcise vedrørende, hvilke ydelse de kan tilbyde til
hvem.
I nogle
tilfælde begynder idéerne til produkter at blomstre, og nogle får lyst til at
sælge almindelige produkter og ydelser, der kan supplere deres egen
arbejdskraft.
I
virkeligheden ønsker de fleste at være almindelige lønmodtagere; men de oplever,
at tanken om at blive selvstændige inspirerer dem. De liver op. Lægger planer.
Inddrager deres gamle netværk for at få sparring på idéer.
De begynder at
handle i stedet for at blive passiviseret i en uendelig venten på svar på
ansøgninger, eventuelle jobsamtaler etc.
Tallene
viser over en bred kam, at ca. 40% af deltagerne får etableret en virksomhed, og
at ca. 25% af deltagerne efter en periode bliver almindeligt ansat i en
virksomhed.
Nogle
udtaler, at den målrettede henvendelse til kunder, var det der gjorde, hvad
almindelige ansøgninger ikke kunne.
Talmaterialet fra iværksætterprojekter på
dette område, er dog begrænset. Der er dog massive tilkendegivelser af, at det
har haft en afgørende indflydelse for den ledige, at de som iværksættere igen
har kunnet lægge planer, være opsøgende og udnytte deres netværk.
Hvis du
overvejer, at starte som selvstændig, så kontakt det officielle
iværksættercenter i dit område. Disse centre kaldes for tiden for ´væksthuse´.
Du kan ringe til 70151618 og få informationer om væksthuset i dit område.
Derudover
bør du tale med din A-kasse før du starter din virksomhed!
Ledig med ret til selvstændigt bierhverv
Flere
ledige starter egen virksomhed ved hjælp af ordningen ´Ledig med ret til
selvstændigt bierhverv´. Ordningen giver mulighed for, at man i visse tilfælde
kan få supplerende dagpenge samtidig med, at man er selvstændig erhvervsdrivende.
Det kan man får i op til 78 uger.
Herefter skal man enten framelde sig jobcentret eller lukke
sin virksomhed.
Meningen
med denne ordning er ikke, at ledige skal løbe en virksomhed i gang.
Ordningen
er ment som en hjælp til de, der har haft et bierhverv ved siden af deres
almindelige arbejde. F.eks. en kasserer i en håndboldklub eller lignende, der
har kontrol over klubbens konti og mulighed for at styre klubbens
forretningsprægede aktiviteter.
Det kan
også være, at du har haft lidt ekstra undervisning om aftenen eller ad hoc
konsulentarbejde.
Man har
ment, at det var urimeligt, hvis man skulle ophøre med disse aktiviteter, fordi
man mistede sit hovederhverv.
Når man
interviewer ledige, der har fået tilladelse til at være selvstændige under denne
ordning, så er der dog en klar tendens til, at de er blevet rådgivet af deres
jobcenter, anden aktør eller af deres A-kasse til at starte deres virksomhed på
denne måde.
Nogle
A-kasser fortæller, at de har strammet meget op på dette felt, og helt konkret
ser man, at ledige i nogle A-kasser har tilladelse til at arbejde som
selvstændige i op til 14 timer pr. uge; mens ledige i andre A-kasser må arbejde
mere end 20 timer pr. uge.
Fælles
for alle A-kasser gælder det dog, at du stadig skal stå til rådighed for
arbejdsmarkedet. Du skal møde til jobsamtaler, og du har pligt til at deltage i
aktiveringstilbud, hvis du har under 20 timers ugentlig beskæftigelse.
Det
gælder ligeledes, at arbejdet skal kunne udføres udenfor almindelig arbejdstid.
Derfor
kan det være svært, at få lov til at åbne en butik på denne ordning.
De fleste
får da også tilladelse til bierhverv som undervisere og/eller konsulenter.
Husk, at
det er din A-kasse du skal ansøge om lov til at komme under denne ordning.
Det er
derfor nødvendigt, at du taler med A-kassen om, hvordan de fortolker reglerne,
ligesom de kan oplyse om fortolkningen af de øvrige regler, der knytter sig til
ordningen.
|