|
Den uopfordrede ansøgning i form af projekter Vi
oplever, at en del dygtige folk får lyst til at komme ´i spil´ ved at lave
projekter.
Problemstillingen og motivationen er lidt forskellige for generalister af Type 1
og forskere af Type 2.
Generalister i Type 1
Gør det
som oftest, fordi de har en idé til, hvad de gerne vil arbejde med i en
virksomhed. De har haft svært ved, at få sådanne stillinger når de har søgt dem,
eller de fået en helt ny idé, der ikke sjældent ligger indenfor deres eget
ekspertise område.
For disse
personer kan et projekt være med til at ´løbe´ en ansættelse i gang.
Især hvis
projektet giver stor synlighed i organisationen.
Jeg har
mødt flere, der har været heldige med at få midlertidige kontrakter ved at
foreslå virksomheder en aktivitet, der inddrager et eller flere af følgende
elementer: finans, salg, analyse og HR området.
Det bemærkelsesværdige er, at
næsten alle er blevet ansat efterfølgende.
Nogle har
haft større og længerevarende idéer, der kræver mere kapital og længere
overvejelser fra virksomhedernes side. I sådanne tilfælde har de ledige i flere
tilfælde været dygtige nok til at udvikle et projekt med finansiering og
samarbejdspartnere før de henvender sig til en virksomhed. Flere har
oplevet, at det er lettere at få møder med virksomheder, når den første sætning
i telefonen er:
´EU har
givet mig 5 millioner! Vil du være med til at dele dem med mig ?´
Formålet
er for de fleste, at projekterne skal bane vej for en varig ansættelse.
Specialister i Type 2
Mange
forskere er allerede dygtige til at søge penge til projekter.
Det er de,
fordi det i mange år har været nødvendigt for deres forskningsinstitution at
søge midler til drift og udvikling. Mange forskere er ledige, fordi deres
forskningsområde ikke længere har den samme politiske bevågenhed, som den
tidligere har haft. Derfor er der færre penge at søge indenfor deres eget felt.
Man kunne så synes, at forskerne burde udvikle sig over i andre retninger og
søge midler dér. Men den akademiske verden er ofte meget elitær forskere
imellem. Ledige forskere har ofte meget lidt lyst til, at ´gøre sig kloge´ på
nye områder og søge projektmidler dér. De ved kun alt for godt, hvordan de selv
har opført sig overfor andre, der forsøgte sig på deres eget område uden at have
tilstrækkelig viden. Socialfondsprojektet, Internetledelse fra Frederiksborg
amt, underbygger dette, ligesom det viser, at en helt uvidende person har
lettere ved at få forskere i tale og etablere samarbejdsprojekter end
ekspertiser på et andet felt.
Ikke
sjældent er det forskernes egen ulyst til at udstille deres egen uvidenhed, der
afholder dem fra at etablere projekter på helt nye områder.
Ikke
desto mindre er det en af de få muligheder, som forskerne har for igen at komme
´i spil´
indenfor det etablerede forskningsmiljø.
En anden
mulighed er at knytte an til virksomheder, der kan bruge éns viden i
virksomhedens udvikling og drift. Jeg har talt med flere forskere, der har det
meget svært ved at kontakte virksomheder vedrørende udnyttelse af deres viden.
Nogle
fordi de ikke er gode til at sælge sig selv.
Men de fleste har det problem, at
det mærkværdigvis ikke er ´fint nok´, hvis ens forskning kan anvendes til noget.
Heldigvis
for denne gruppe er der i stigende omfang mulighed for at opnå projekttilskud
til et samarbejde mellem forskere og private virksomheder vedrørende udnyttelse
af forskningsresultater. Jeg har flere eksempler på, at ledige forskere på den
måde er indgået i udvikling af produkter, organisationer og sikkerhed sammen med
private virksomheder med mulighed for efterfølgende ansættelse.
I forhold
til private virksomheder er det vigtigt, at foreslå dem et konkret projekt. Det er
der fordi det jo ikke er dem der kender mulighederne.
Hvis projektet er stort, kan det være
en fordel, at udvikle det på forhånd før man kontakter virksomhed. Hvis
finansieringen er på plads, så kan man ofte selv vælge den virksomhed, man vil
samarbejde med m.h.b. evt. på efterfølgende ansættelse.
Nogle
skyder genvej ved at tilmelde sig som potentiel dansk partner på nogle af EU´s
partnerdatabaser.
Spørg Eurocentret om hvilke partnerdatabaser der er indenfor
dit felt.
www.eurocenter.info.
Ganske
ofte bliver man inviteret med i Europæiske projekter.
Nogle
vælger, at være den partner der formidler kontakt til industrielle virksomheder,
der kan udnytte den teknologi der skal udvikles.
Dermed kan de kontakte én eller
flere virksomheder med ét eller flere projektforslag.
Flere har
fået øje på videnskabsministeriets forprojektmidler, der giver mulighed for at
få mere end 100.000 kr i støtte til at skrive den danske del af en ansøgning til
EU´s 7 rammeprogram. Og flere anvender disse midler til at blive ansat i en
privat virksomhed i 2-3 måneder med det formål, at udarbejde en sådan ansøgning
for virksomheden, med den klausul, at de er ansat på projektet, hvis det bliver
finansieret.
|