EU Socialfondsprojekt

Opsamling og nyttiggørelse af seniorerfaringer

 

Tilbage i job · den uopfordrede ansøgninger - Hvordan

 
 

 Den uopfordrede ansøgning - Hvordan

Når dine produkter er defineret, så skal de sælges, således at du kan få et job.

Jeg vil i det følgende gennemgå forskellige måder til at komme igennem med din uopfordrede ansøgning.    

´Guru´ metoden
For nogle kan det være meget svært at definere, hvilken merværdi de kan skabe i en virksomhed. Hvis man har været kontorchef i miljøministeriet eller jobkonsulent i en kommune, hvad er det så lige for et produkt, man kan tilbyde en virksomhed?

Så hvis du gennem længere tid har sloges med din coach og navnlig med dig selv uden at kunne definere præcist, hvilken forskel du kan gøre i en virksomhed, så kan du overveje at bruge ´Guru´ metoden.

´Guru´ metoden går ud på at arbejdsgiveren skal få tillid til din person. 
Så selvom du ikke kan definere et præcist produkt, så kan du bringe dig i en situation, hvor en potentiel arbejdsgiver kan få tillid til dine personlige evner.

Med ´guru´ metoden menes derfor, at det er dig som person, der markedsføres og ikke deciderede produkter. Lidt ligesom den kloge kone eller en guru, der kan hjælpe med en bred vifte af virksomhedens problemer indenfor et felt.

Når Per Arnoldi kan lave udstillinger, TV programmer og koordinere udsmykningen af et operahus, så er det fordi personen Per Arnoldi er markedsført som en guru på kulturfeltet.

Når Ulrik Wilbek tilbydes lederjob i virksomheder og et borgmester kandidatur ved siden af sin træner karriere, så er der tale om det samme. 
Nemlig at der er tillid til deres person. 

Hvis folk skal have tillid til din person, så er det selvsagt en fordel, at de ved at du eksisterer, og hvad du står for. For at kunne agere i dette felt er det derfor vigtigt, at du har et bevidst forhold til, hvordan dine potentielle ansættelsesvirksomheder kan lære dig at kende.

De ledige, jeg har sparret med, har primært ageret ud fra, at folk kan få tillid til din person på 4 måder: 

  1. De kender dig
  2. Andre kender dig, og kan anbefale dig
  3. De kommer til at kende dig
  4. Du er en ´kendis´

Når man taler om at mange jobs fås ved at udnytte sit netværk,  så er det, fordi nogle har været gode til, at agere ud fra ovennævnte 4 punkter.

I de socialfondsprojekter og sparringer som IMC har gennemført er der dog maksimalt tale om at 10% har opnået job på denne måde.
Men for nogle er det en god mulighed. Jeg vil derfor uddybe den i det følgende:

Ad. 1 De kender dig og Ad. 2. Andre kender dig, og kan anbefale dig.
Det er selvfølgelig en god idé, at kontakte de steder og personer du kender.
Lad dog endelig være med at forestille dig, at de skal give dig et job, fordi du har brug for et, og fordi de måske skylder dig en tjeneste.

Mange har oplevet store skuffelser og nedværdigende situationer for begge parter med et sådant udgangspunkt. De fleste der har oplevet positive resultater ved at kontakte deres netværk, har grebet det anderledes an. 
De har ringet til deres kontakter og spurgt om de må give en kop kaffe, fordi de har nogle planer for deres fremtid, og fordi de trænger til at drøfte det med en person, hvis dømmekraft de altid har haft tillid til. 
På mødet fortæller de, at de gerne vil arbejde med ´dette eller hint´, og at de har overvejet virksomheder ad typen A,B,C. Nu vil de gerne tale med nogen om, hvordan ´sådan noget´ skal tænkes, og hvordan det kan gribes an. 

De fleste mennesker vil meget gerne hjælpe, hvis der er et konkret problem de kan hjælpe med. Ikke sjældent kan beskrivelsen af ens idéer blive skærpet gennem sådanne samtaler, ligesom flere har opnået at deres netværks ven har banet vejen til afgørende jobsamtaler. 

Ad. 2 De kommer til at kende dig
Under dette punkt kommer jeg altid til at tænke på mine mange kontakter indenfor forsikringsverdenen. De spiller golf, sejler og er med i diverse loger for at andre skal kende og få tillid til deres person, således at de kan sælge deres produkter til dem.

Dette er også en mulighed for dig! Og overraskende mange har faktisk haft held med dette. Andre kan ikke udholde tanken; men har det godt med involvere sig i seriøse faglige seminarer, opsøge projekter og være aktive erhvervspolitiske tiltag i erhvervsråd etc.

Husk at selve energien i jobsøgningen er en af de vigtigste faktorer for at lykkes.
Når man handler, så åbnes der døre. Hvis man ikke handler, så ruster selv det bedste netværk med foruroligende hast. 

Ad. 4 Du er en ´kendis´
Per Arnoldi og Ulrik Wilbeks fordel er, at de er kendte personer. 

Ole Grünbaum hævdede engang, at det er ganske let at blive en kendt person i Danmark, og det er jeg enig i. I hvert tilfælde hvis man ønsker, at blive kendt indenfor et snævert fagområde. Flere af mine sparringspartnere har haft succes med at skrive artikler til fagblade og/eller lokalaviser.  
Nogle henvender sig til en journalist med et emne som journalisten så skriver om.  Husk at journalisten helst vil skrive en god historie. Så tænk på i hvilken sammenhæng dit emne bliver brugt på en sjov og spændende måde.
Det giver nemlig flere artikler/TV klip.

Nogle er med i en erhvervs- eller faglig forening, der laver en konference / åbner en udstilling etc. hvor de selv sidder med i ekspertpanelet.

Nogle hjælper internetsalgs- / informationssteder med ulønnede artikler.

Det er overraskende, hvor hurtigt læserne / tilskuerne anser dig for at være en virkelig kapacitet på det givne felt, også selvom du ´blot´ er almindeligt velorienteret.

Der er ligeledes overraskende, hvordan et en enkel artikel eller et klip i TV kan være mere værd end 10 års arbejde som chef i forskellige virksomheder.

Prøv selv! men husk at orientere din A-kasse, hvis det du foretager dig kan vedrøre din rådighed for job, eller kan anses for at være en kommerciel aktivitet.
Spørg hellere din A-kasse en gang for meget end for lidt.

Guruen som den personlige rådgiver
Både virksomheder og privatpersoner omgiver sig i hverdagen med rådgivere.
Ikke nødvendigvis specialister, men nogen der ved lidt mere end os selv på et givent felt.
Vi tager familiens Hi Fi enthusiast med ud og købe stereoanlæg. 
Vi spørger cykel entusiasten om hvilken cykel vi skal købe etc. 
I mere professionelle sammenhænge henvender vi os til vores familielæge for at kunne guide os i forhold til sundhedssystemet. 
De få, der er heldige at arve en formue, bruger deres bankrådgiver til lave nogle indledende pejlinger i forhold til investeringer.

I Type 1, der primært består af dygtige og erfarne personer, der er blevet til generalister, møder jeg mange, der gerne vil have en lignende rådgiverfunktion overfor små og mellemstore virksomheder. 
De mener, at de har en omfattende viden og mange erfaringer, der kan gøre en forskel for små og mellemstore virksomheder.

Jeg møder også en del, der ridder på HR / Coaching bølgen, og gerne vil hjælpe ansatte eller privatpersoner med at folde deres potentiale ud.      

I begge tilfælde ønsker den ledige, at få en rolle overfor virksomheden eller dens ansatte, der minder om familielægens eller bankrådgiverens. 
Problemet er blot, at virksomheden eller dens ansatte, normalt kun giver fremmede lov til at få en sådan rolle i to tilfælde. Enten fordi de har et akut problem, eller fordi de har tillid til din personen og ønsker at inddrage dig i nogle mere langsigtede løsninger.
Du skal derfor vælge en strategi, der medfører at de kommer til at kende dig.

Produkter som indgang til personlig rådgivning
Man kan godt komme tæt på virksomhederne gennem salg af produkter, således at man kan vise virksomheden, at man er deres tillid værdig. 
Den sætning jeg har hørt oftest i mine sparringer er sætningen: ´Hvis jeg da bare kunne komme i spil, så ville de hurtigt finde ud af, hvad jeg kan´.

Nogle gode målrettede produkter med stor synlighed, har i mange tilfælde været døråbneren, der skabte et varigt job. 

Lad mig give et par eksempler:
En projektdeltager, der netop havde fået job, fortalte det malende således: ´Jeg tænkte en lille let forståelig ting ud, som de virkelig havde brug for, alle sammen. Og det var helt utænkeligt, at der ikke var en eller anden, der ville sige, ja tak. Og da jeg først var brudt gennem muren, og virkelig foldede mig ud, ja så var hullet simpelthen for lille til, at de kunne få mig ud igen´. 

Et ægtepar var ledere af hver sin virksomhed, og ville gerne lave noget sammen.
De åbnede en butik med alternativ behandling. Butikken kunne hjælpe folk, der havde ´ondt i livet´ og/eller ondt i kroppen. De lærte sig en stribe tekniker på den mest seriøse måde, således at de kunne hjælpe kunderne med hvad som helst. De havde tidligere vist, at de var dygtige ledere og forretningsfolk, så hele setup´et var tip top: 
´Kom til os og vi hjælper dig med de problemer du har´.

Det eneste problem var dog, at  de ikke fik særligt mange kunder.

Kunderne begyndte først at komme, da de begyndte at specificere en letforståelig produktlinie.
Rygestopkursus, Slankkursus, Special kursus for Bøsser, Specialkursus for golfspillere etc.  Disse konkrete produkter var nøglen til at få lov til at komme tæt på kunderne, og vise at de var deres tillid værd, således at de kunne få lov til at være deres rådgivere videre frem i livet. 

Markedsføring af dine kompetencer som produkter
Hvis du først har specificeret dine kompetencer som produkter, så er du i stand til at anvende almindelige markedsførings teknikker. Der er mange statistikker, der fortæller hvilken respons, du kan forvente at få ved at anvende forskellige metoder. Der er også megen viden om hvilke typer af produkter, der egner sig til hvilke markedsføringskanaler.

Hvis du vil tilbyde rengøring af kontorlokaler, så kan annoncering være en god ting. 
Hvis du er specialist i at styre en reaktorkerne på et atomkraftværk, så glem annoncerne og gå mere målrettet til værks med personlig henvendelse til de virksomheder, der arbejder med netop det.

Faktisk er det ikke så svært at vælge mellem nedenstående markedsføringskanaler:

Annoncer
Det har undret mig, at jeg ikke er stødt på ét eneste initiativ, der har forsøgt at få ledige i job ved at annoncere på traditionel vis. I enkelte tilfælde har projekter eller skoler lavet samlede annoncer over grupper af ledige; men jeg er ikke bekendt med nogle, der markedsfører enkeltpersoner via traditionelle annoncer.
Hvis man mener, at ens arbejdsevne er lige så meget værd som ens brugte bil eller sommerhus, så kunne en annonce vel ikke være en uoverstigelig udgift. 
Køge Handelsskole har i projektet ´Kursskifte´, haft stor succes med at anvende  elektronisk direct mail på baggrund af Kraks virksomhedsdatabase.
25% af alle virksomheder har svaret. 9% har ønsket at gemme ansøgningen og en deltager udtaler, at det for vedkommende medførte 4 jobsamtaler, der resulterede i 1. job.
Det statistiske materiale i projektet er dog begrænset, idet projektet havde 14 deltagere.  
Det er min opfattelse, at projektet har peget på en marketingskanal, der med fordel kan afprøves yderligere. 

Bred rundsending af uopfordrede ansøgninger
På en almindelig god direct mail kampagne kan man forvente mellem 1% og 2% respons. Ikke kunder men respons.
Hvis du laver en bred rundsending, og hvis du gør det godt, så kan du derfor forvente, at 98 ud af 100 smider dit materiale i skraldespanden.  
Du bør derfor kun anvende denne form, hvis du har et produkt, der henvender sig til en bred udefinerlig vifte af virksomheder. F.eks. rengøring, forefaldende kontorarbejde eller bogføring. 
Hvis du har et sådant produkt, kan det til gengæld være en god idé.
De fleste starter med ét postnummer, og ikke sjældent der hvor de selv bor, så transporten til arbejdet bliver kortest mulig.      

Mårettet business til business henvendelse
De fleste vælger, at målrette deres ansøgninger til virksomheder, hvor de i særlig grad forventer, at der er brug for deres ekspertise.
I en god business to business kampagne kan du forvente, at der er ca. 20% respons.
Der medfører, at der er 4 der smider dit materiale væk, for hver der kontakter dig. 
Hvis du skal opnå 20% respons, så er det vigtigt, at dit budskab er klart, og at det kan være svaret, på et konkret behov i de virksomheder du henvender dig til.
Hvis du har været på et godt jobsøgningskursus med en god coach, så har du formentlig fået udarbejdet det, man kalder for et ´udvidet visitkort´.  
Dvs. en brochure lignende folder der beskriver, hvad du i særlig grad kan hjælpe hvem med.  Denne folder skal justeres til de brancher du sender dit materiale til, så virksomhederne tydeligt kan forestille sig, hvad du kan hjælpe netop dem med.  Husk at need to have er lettere at sælge end nice to have, og husk at gennemgå dine produkter for denne problemstilling.

I et socialfondsprojekt afholdt af Colorweb i Hillerød, argumenterede en tidligere marketingchef for denne metode med ordene:
´Sidste år prøvede jeg at sende mere end hundrede ansøgninger. Uden held. Jeg fremsendte en beskrivelse af mig selv og mit C.V. Når jeg så fik mere end 100 afslag, så var det som om, at det var mig, der var noget galt med.  At de simpelthen ikke kunne li´ mig. Jeg tror ikke, at der er nogen, der kan klare det i længden, og jeg gik ærlig talt ned på det.
Når jeg nu har opdelt mig selv i produkter, så er det næsten som at være selvstændig.
Det er jo ikke alle, der har brug for at få fældet træer eller købe nye biler lige netop når de får brochuren vel. Derfor er det også fair, at jeg får 4 afslag, hver gang der er en der vil tale med mig. Hvis jeg får for mange afslag må jeg ændre mit produkt eller definere målgruppen bedre. 
Det vigtige er, at jeg nu beholder min selvtillid og mit drive. Og når alt kommer til alt, så skal jeg jo ikke have mange kunder, jeg skal kun have ét job!´ 

Som i alle andre business to business kampagner er det en god ting at ringe til virksomhederne både før og efter fremsendelsen af materiale.

Nogle kan have svært at ringe op når produktet til syvende og sidst omhandler en konkrakt på et arbejde, som de selv skal udføre. 
Nogle fortæller, at det har hjulpet dem at tænke på opringningerne som om de var selvstændige, der skulle sælge en ydelse. Også selvom de blot ønskede et almindeligt lønmodtager job. Nogles vej til fastansættelse har derfor også gået over en indledende kontrakt på en konsulentopgave.

Arbejdsmarkedsstyrelsens evaluering af seniornetværk, fremhæver at seniorernes mulighed for med stor energi at ´sælge´ hinanden overfor virksomhederne er en af de vigtigste faktorer i de job, der skabes i sådanne netværk.
Så hvis du ikke kan lide at ringe op selv, så er et sådant netværk måske en god ting.
Men se netværket godt an. Vælg ikke de netværk der bekræfter hinanden i at ingen seniorer kan få job, fordi de bliver siet fra p.g.a. cpr. nummeret. 
De gode seniornetværk har vist, at det ikke passer.  
Flere netværk går også i den fælde, at selve netværket, og alle de titler man kan få der, bliver det vigtige i stedet for jobsøgningen.
´Jeg er ikke ledige i dén forstand. Jeg er valgt som aktivitetsformand i vores seniornetværk´!? 
I et godt netværk har formanden ofte lige fået job, og er trådt ud! 

Personlig fremmøde
I nogle brancher kan det være en god idé at møde personligt frem.
Det gælder ikke mindst i forbindelse med jobfunktioner, hvor man skal have med mennesker og kunder at gøre. 
I andre brancher og jobfunktioner virker det forstyrrende og ubehøvlet at møde op.
Det kommer også an på, hvordan du er som person. 
Om du går ind i folk ´med træsko på´, eller det modsatte. 
Hvis du er rigtig god til at tale med folk, og ser præsentabel ud, så er der jo ikke nogen grund til at skjule det.
Især da ikke hvis disse parametre er vigtige i jobbet. 

Aktivering
Når aktivering er repeteret i dette afsnit, så er det fordi aktiveringsmulighederne kan udnyttes offensivt i jobsøgning. Mange har en defensiv holdning til aktivering, og er bange for ´ hvad de nu finder på at sætte mig til´.  Men selvom beskæftigelsessystemet stiller mange krav, så giver de også nogle gode muligheder.
Flere seniorer har svært ved at se sig selv i en jobtræning eller praktik.

Hvad skal de dog oplæres til, tænker de. Flere er så dygtige, at de kan oplære virksomhederne i stedet. For mig at se er ordningerne gode; men det er deres navn, der ´skurrer´ i ørerne på erfarne og veluddannede folk.  Jeg kan godt lide at tænke på ordningerne som et ligeværdigt møde mellem en ledig, der har noget at byde på og en potentiel arbejdsgiver. Hvis man er selvstændig, så lejer man måske en dyr stand  på en messe for at synliggøre sig. Som ledig har man i stedet mulighed for at investere i sin fremtidige karriere ved at lave et prøve samarbejde med en arbejdsgiver.

Prøveperioden går jo begge veje, og det er langt fra alle arbejdsgivere, der lever op til en garvet seniors forventninger.  Hvis prøveperioden skal udnyttes godt, så er det vigtigt, at du ikke blot skal ´hjælpe til´. Der skal være en plan for hvilket emne, projekt eller hvilke arbejdsfunktioner i vil arbejde sammen om og hvordan. Der skal også ligge en aftale om hvilke succeskriterier på det arbejdsmæssige område, der vil kunne føre til en ansættelse. 
De personlige forhold kan det selvfølgelig være svært at lave aftaler om.

Arbejdsmarkeds Styrelsen rapport vedrørende seniornetværk, fraråder anvendelsen af Virksomhedspraktik, fordi den virker forvridende på arbejdsmarkedet.
Samtlige interviewede AF medarbejder udtaler dog, at Virksomhedspraktik ordningen er den ordning, der medvirker til, at flest ledige seniorer kommer i arbejde.

IMC´s erfaringer er helt i tråd med AF medarbejdernes, og vi er også enige i at seniorernes egen holdning til at ´komme i praktik´ er den største barriere for en succesrig udnyttelse af denne mulighed.

Når du har fundet ud af, hvad du har at tilbyde og til hvem, så kan det således være en god idé, at kontakte en virksomhed og anvende en virksomhedspraktik som døråbner.

 

  

Forside projektresultater   Forside IMC

Copyright 2008 · Interaktivt MedieCenter