|
Om at søge
på jobannoncer Nogle
begynder at søge på alle de jobs, som de overhovedet kan udfylde.
Dels
fordi desperationen breder sig, og dels fordi jobcentre og A-kasser fortæller
dem, at det skal man gøre. En række socialfondsprojekter har dog vist, at det er
en dårlig idé.
Lad mig
give et par eksempler:
Projekt af
ColorWeb i Hillerød, ´Akademikere i nye jobroller´
I et
EU-Socialfondsprojekt, der primært bestod af ledige ledere og fagspecialister,
bad vi halvdelen af deltagerne om at søge på alle de jobs de kunne bestride. Den
anden halvdel bad vi om kun at søge på de jobs, hvor de regnede med at være de
bedste i Danmark.
Formålet
var at finde ud af, hvor mange ansøgninger man skulle sende af sted for at komme
til 4 samtaler.
Den
gruppe der sendte ansøgninger til alle de jobs de overhovedet kunne bestride,
skulle sende lidt over hundrede ansøgninger af sted for at komme til 4 samtaler.
Den
gruppe der kun sendte ansøgninger til de jobs de var bedst til, skulle sende 8
ansøgninger af sted for at komme til 4 samtaler.
Formodentlig kom alle alligevel kun til samtaler på de jobs, hvor de var de
allerbedste.
Men som
en tidligere topchef udtrykte det: ´tænk på, hvad der sker med os på lang sigt,
når vi sidder alene hjemme bag computeren og får hundredevis af afslag´.
At komme
til 4 samtaler på 8 ansøgninger er et eller andet sted ok.
Projekt
af Køge Handelsskole i samarbejde med HK, ´Kursskifte´
Et
seniorprojekt i Køge ønskede at ´flytte´ ledige seniorer over i nye fagområder,
hvor virksomhederne har behov for mere arbejdskraft.
Det lykkedes projektet, at
få ca. 20% i arbejde.
Disse 20% kom i arbejde indenfor deres gamle fagområder.
Det svarer til øvrige resultater på landsplan, hvor ca. 20% tilsyneladende kommer
i arbejde på et år uanset, hvad man foretager sig.
Blot de ledige holdes i gang.
Projektet
har ydermere vist, at det er muligt at få yderligere 18% i løntilskuds job på
nye områder. Projektets formål var netop at flytte ledige til ansættelse
indenfor nye fagområder. På evalueringstidspunktet er det ikke klart om de 18%
blev ansat efter løntilskudsjobbet. Projektet viser således, at til trods for en
massiv indsats for at få de ledige over i nye jobområder, så lykkes det dem
primært at få arbejde indenfor deres tidligere arbejdsfelt.
Projektets resultater viser derfor ikke, at job effekten er højere ved at tage
udgangspunkt i virksomhedernes behov, end ved at tage udgangspunkt i de lediges
egne kompetencer. Heller ikke selvom virksomhederne udvælges på områder, hvor
der i særligt grad er et behov for arbejdskraft.
Projekt af
AOF i Vejle, ´Innovation og seniorer´
Et
seniorprojekt havde til formål, at udfolde seniorernes egne kompetencer med det
formål, at finde virksomheder, der behøver disse kompetencer.
Projektet
har formået, at få mere en 90% af de, der har været ledige i under et år, i
arbejde.
50%, af
de der havde været ledig i mere end et år, kom i arbejde.
Disse tal
eksemplificerer blot de generelle erfaringer, der peger i samme retning.
Du bør
derfor fokusere, på det du er god til, og primært reflektere på job annoncere,
hvor du virkeligt hører til de bedste.
Når du
skriver din ansøgning skal du således ikke gøre dig så bred som mulig;
men forsøge at beskrive det, du er allerbedst til. Der er kun én der får jobbet,
og det er den bedste.
Lad mig
eksemplificere det med en sand historie fra min egen familie:
Vi kom
hjem fra vinterferie med kufferter fyldt med snavsetøj.
Vores gamle Miele
vaskemaskine var gået i stykker efter 15 års tro tjeneste. Min kone insisterede
på, at jeg øjeblikkeligt skulle skaffe en reparatør, fordi ´det var manden i husets
opgave´. Jeg tog lokaltelefonbogen og slog op under hårde hvidevarer. Og hvad så
jeg:
´Peter
Larsen, reparerer alle hårde hvidevarer – allerbedste kvalitet.´
Jeg
ringede øjeblikkeligt; men mens jeg ventede på, at Peter Larsen løftede røret,
så gled øjnene ned over den næste annonce, hvor der blot stod:
´Miele eksperten´.
Ikke noget med god kvalitet eller noget, men jeg trykkede øjeblikkeligt på
afbryderen.
Hvilken
af reparatørerne tror du, at jeg valgte?
Rigtigt!
Jeg valgte Miele eksperten, fordi han udfyldte præcist mit behov.
Omvendt
kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor mange kunder han fravælger ved kun
at reklamere med Miele; men han får præcist, de kunder han ønsker. Peter Larsen
forsøger ikke at fravælge nogle, men resultatet er, at han selv bliver fravalgt,
fordi der altid er nogle, der er lidt skarpere end ham til de enkelte
produkter.
Jeg kan
ikke lade være med at tænke på de utallige ansøgninger, hvor ledige ikke kommer
til samtale, fordi de skriver, at de kan lidt af det hele, således at de ikke
udelukker sig fra enhver mulighed.
Projekterne viser, at man alligevel kun får de job man er bedst til, så vær dog
ærlig, og fremhæv det du er bedst til.
Hvis det er en anden profil virksomheden
efterspørger, så er det alligevel ikke det rigtige job for dig.
Lad
mig beskrive nogle
projekterfaringer:
Gennem
årene er der lavet mange jobskabende initiativer, der har haft til hensigt at
hjælpe ledige i job ved at udnytte ´alle´ virksomhedernes skuffeprojekter.
Tanken er
at en ledig kan ´løbe´ et sådant projekt i gang og efterfølgende blive ansat.
IMC
arbejdede med denne tanke tilbage fra starten af 1990´er i samarbejde med Herlev
kommune og bl.a. Mercury Urvall påbegyndte sådanne initiativer i Storstrøms amt
i 1998.
IMC´s tal
viser, at metoden er god, der hvor skuffeprojekterne kræver konkret hjælp til at
udføre en velbeskrevet afgrænset funktion. Man kan få en del ufaglærte og kontorfaglærte i job. Det
gælder ligeledes IT folk og ingeniører etc. En gennemgang af
socialfondsprojekter viser dog, at metoden ikke er særligt god til at få højt
kompetente seniorer i job. Årsagen er den, at seniorernes brede specialviden ikke
nødvendigvis matcher virksomhedernes skuffeprojekter. Årsagen er ligeledes, at
rollen som lærlinge på nye fagområder bliver utroværdig for denne seniorgruppe
både set fra arbejdsgiverens og den ledige seniors side.
Flere
projekter understøtter denne problemstilling, der peger hen mod, at du bør tage
udgangspunkt i dine egne kompetencer når du planlægger jobsøgning og ikke i en
hvilken som helst virksomheds behov.
(Dette understøttes af projekter udført af
b.la. CVU Kbh- Nordsjælland, ´Experience´; AOF Vejle, ´Innovation og
seniorer´;IMC, ´IT- jobtimisten´, ´Seniorer som undervisere og konsulenter´,´
Den selvstændigt ansatte´; ColorWeb,´Akademikere i Nye Jobroller´; Rødkilde Højskole, ´Fra idé til virkelighed II´;
HK & Køge Handelsskole, ´Kursskifte´.)
Problemstillingen udfordrer således de fleste jobcentres holdning til, at det er
den lediges evne til at være fleksibel og søge bredt, der giver job.
Pointen
er: Tag udgangspunkt i dig selv og profiler din viden
Ansøgningen
Hvis du
ikke tidligere har fået hjælp til at skrive et C.V. eller en ansøgning.
Så er det en
ualmindelig god idé, at spørge dit jobcenter om et kursus, hvor du kan få hjælp.
De fleste
kursusudbydere har deres egen idé om, hvordan man skal udforme C.V. og
ansøgning. Så lad dig ikke forvirre, hvis du stadig skal tilrette C.V.´et på det
3. kursus; men lyt og drag dine egne konklusioner.
Det er også en god idé, at
lade dine venner og familie læse din ansøgning igennem.
Hvis du
ikke er vant til at gå til ansættelsessamtaler, så kan dit jobcenter formentlig
også hjælpe dig med et kursus i noget sådant. Nogle gange kan man blive spurgt
om de mærkeligste ting, som man ikke har svar på. Ikke sjældent fordi
arbejdsgiveren selv er urutineret i at ansætte personale.
Det er også en god
idé, at bruge dit netværk til at forberede en samtale.
Jeg er bekendt med
netværk, hvor chefer coacher hinanden og gennemfører testsamtaler før et medlem
af deres netværk skal til en vigtig jobsamtale.
Det er
altid en god idé, at sætte sig ind i virksomheden og dens produkter, samt at
tænke godt over, hvad arbejdsgiveren forventer af stillingens indhold, ansøgeren,
samt den nyansattes samarbejde i organisationen. Hvis der er uklarheder på dette
felt, så er det gode spørgsmål at fremføre til samtalen.
På
internettet kan du finde skabeloner til ansøgninger, C.V. ´er og jobsamtaler.
Jeg giver
eksempler sådanne links i et særskilt afsnit.
Vent
ikke på svar!
En ansøgning med bekræftelse og flere samtalerunder kan tage måneder.
Mange har ´tænkt´ sig ind i jobbet, og venter i spænding til resultatet af
den næste samtalerunde. De vil gerne virke seriøse og forholder sig helt
passive indtil beslutningen er taget.
Hvis man er med i samtalerunder til to stillinger, så kan forløbet af i alt
godt tage 6 måneder, hvor man bare venter.
Lad være!
Hold dig
i gang og søg stillinger. Virksomhederne har mange ledige ´i spil´ til en
stilling, og det er ingen grund til, at du ikke også skal have mange
virksomheder i spil med henblik på dit næste job.
|