Hvad skal jeg satse på
Nogle af de allerdygtigste
personer jeg har mødt har været meget usikre på hvilke aktiviteter de skulle
satse på videre frem. For nogle er der tale om en midtvejskrise, der dukker op
til overfladen efter mange års hårdt arbejde.
Når presset slækkes efter de 45,
så åbner der sig et hav af muligheder, og hvilken en af dem skal man satse på
?
Nogle er unge og målrettede,
men det kan have uoverskuelige økonomiske og forretningsmæssige konsekvenser at
satse forkert, så også de kan blive handlingslammede.
Nogle iværksættere kaster sig
entusiastisk ud i deres projekt uden helt at gennemtænke alle nødvendige
forhold. Mange rapporter viser, at kun meget få (under 25%) overlever de første 5
år.
Andre er mere velovervejede og
analyserer grundigt, hvilke af deres idéer de mon skal satse på. De er også gode
til at ´mærke efter´ hvad de selv har lyst til at arbejde med videre frem.
Rigtig mange er så gode til det, at de efter flere år stadig ikke er kommet i
gang med deres idéer, for de kan ikke finde ud af, hvad der er vigtigt nok at
satse på, og som tiden går blegner idéerne og synes mere og mere ligegyldige.
Når jeg sparrer med disse
personer. Kan jeg ikke lade være med at tænke på en mand der sidder på en øde ø.
Manden sidder under en palme og mærker efter ´i maven´ for at finde ud af, hvad
der skal ske fremadrettet.
Men maven siger ikke så meget, og når den gør, så er
det ikke altid rart at høre på. Omkring øen er der vand, og der er ganske langt
til fastlandet hele vejen rundt. Det forekommer mig, at manden leder efter idé,
der er så vigtig at den kan bringe ham frelst hele vejen over vandet, så han
lander på fast grund.
Hvis idéen ikke holder, så
falder han i vandet og drukner. Når han ikke ved, hvad han skal satse på, så er
det også ligegyldigt i hvilken retning han springer.
Derfor sidder han stadigt og
tænker uden at gøre noget, for han tror ikke på, at nogle af idéerne i sig selv er
gode nok til at bringe ham frelst over vandet.
Om at have produkter i
virksomhedens fødekæde.
For en driftig
udviklingsvirksomhed er vandet omkring øen erstattet af en projektplan.
Når en udvikler får en løs
idé, så er der ingen, der ved om netop den idé ender med at blive en sællert.
Derfor arbejder seriøse
virksomheder med en projektplan, der med faser og milepæle bringer de forskellige
idéer ´hen over vandet´. Projektplanen giver idéfolkene mulighed for at handle.
Finde samarbejdspartnere, finansiering, markedsledende konkurrenter,
detailplanlægge etc. og ikke sjældent ender idéen op med et produkt, der er en
del anderledes end det idé mageren filosoferede om i starten.
Det afgørende er, at man kan
handle på sin idé, for når man handler så åbnes der døre.
Når man ikke er i spil, så
lukkes de. Netværk er noget af det, der ruster hurtigst i denne verden.
Hvem
der du?
Men før du begynder at handle, er det en god idé at dvæle lidt ved
spørgsmålet:
´Hvad har jeg at handle med?´
For
de fleste er den vigtigste ressource deres egen person.
Hvad er du god og mindre god til?
Hvor er dine interesser stærke nok til, at du vil bruge nok energi?
Er du bedst som selvstændig, eller arbejder du bedst i en stor organisation?
Hvor i en organisation er du bedst placeret?
Hvad forventer du dig af dine overordnede og underordnede?
Derfor
har jeg i de følgende afsnit samlet nogle af de opgaver, som bliver brugt i
branchen indenfor dette felt.
|