Finansiering og funding
Generelt
En hvilken som helst aktivitet skal jo finansieres.
Noget er dyrt, og noget
er billigt.
De fleste får deres
aktiviteter op at stå ved at bruge egen og venners arbejdskraft,
suppleret med spareskillinger.
Andre vælger, at tage lån for at finansiere deres aktiviteter.
En del forsikrede
ledige bruger ordningen ´ledig med ret til selvstændigt bierhverv´ til
at få løbet deres virksomhed i gang. Ordningen er ikke lavet til dette;
men tal med din A-kasse om mulighederne.
I nogle tilfælde kan
man derudover få tilskud til sine aktiviteter fra fonde og støtteordninger.
Man skal være opmærksom på, at mulighederne for tilskud skifter hele
tiden. Ordninger og Puljer
starter og stopper, enten fordi pengene er brugt, eller fordi den
berammede slutdato for ordningen er nået.
Hvis du
overvejer støtte til opstart af din virksomhed, så kan du læse lidtom
de vigtigste ordninger nedenfor. Du skal ikke være bange for at søge sådanne
ordninger. Man hører mange røverhistorier om overadministration og
revisionskontrol, men hvis man opfører sig ordentligt, og rådfører sig
godt med de personer der forvalter ordningerne, så er det relativt
uproblematisk. Og jeg vil stærkt anbefale at gøre begge
dele. Man kan selvfølgelig ikke regne med at få projektstøtte hver gang
man søger, men omvendt ønsker de, der sidder på pengene, jo gode
projekter de kan støtte, og der er langtfra altid, at de får nok gode
ansøgninger til, at de kan bruge alle pengene.
Lad være med at lave
et projekt for at tjene penge, for det kan ikke lade sig gøre.
Det kan det ikke al den stund, at ordningerne sjældent støtter med mere
end 50% af udgifterne.
Ofte ser man, at de der
med lys og lygte søger projektmidler, påbegynder projekter der afsporer
deres opmærksomhed fra det de i virkeligheden burde fokusere på.
Vær bevidst om hvad du
vil, og er der så støttemuligheder, der kan søges netop til det, så er
det en god og seriøs mulighed.
I nogle tilfælde kan
man søge støtte til etablering, men hvis man søger støtte fra
offentlige midler er det særdeles sjældent, at man kan få tilskud til
at købe/bygge fast ejendom, dyrt udstyr etc.
Hvis man gør, så støttes
normalt kun den del, der kan afskrives i projektperioden, og det er
normalt ikke ret meget. Det er årsagen til, at de fleste vælger at leje
lokaler og udstyr m.m. der er fuldt støtteberettiget (pas på med
leasing).
Det er som regel
tilladt at medregne nettoudgiften til eget arbejde i budgettet.
Derfor kan din
medfinansiering ved f.eks en støtte% på 50 godt være arbejdstimer, således
at du køber ting for 100 kr. og arbejder for 100 kr. Det giver en udgift
på 200 kr. og du kan derfor forvente et tilskud på 100 kr. der betaler
for dine ting.
Hvis andre ansatte
deltager i projektet kan deres løn ligeledes medtages og i
Socialfondsprojekter, der bl.a. underviser ledige, kan den lediges understøttelse
der betales af A-kasser og kommuner, ligeledes medregnes, selvom den selvfølgelig
bliver i den lediges lommer. Herved kan nogle socialfondsprojekter næsten,
og kun næsten, finansieres 100% set ud fra din synsvinkel, fordi staten
eller kommunen jo betaler de 50% i medfinansiering via de lediges understøttelse.
Tidligere finansiering
af virksomhedsetablering gav i EU´s maal2 program en støtte% på 15% til
25%, og produktudvikling på mellem 30% og 40%. Men sådan noget skifter.
Således vil finansieringen af en aktivitet ofte være en kombination af
flere forskellige pengestrømme.
Bemærk at den
projektplan du nu sidder og udfylder samtidig er en skabelon på langt de
fleste ansøgningsskemaer til sådanne projektmidler. Så når du er færdig,
kan du jo passende sende den af sted, hvis du kan finde en
tilskudsmulighed der matcher dit projekt.
De vigtigste muligheder
De fleste går i banken, hvor de får et lån.
Evt. ved at belåne deres hus.
Nogle banker formidler desuden Iværksætterlån, hvor Væksfonden
kautionerer for lånet.
Væksfonden kan også yde lån til virksomhedsudvikling.
Ordningerne betegnes som
Vækstkaution og Vækstlån (Kom-i-gang-lån
) se:
http://www.vaekstfonden.dk/
Fra 2007 kommer hele Danmark ind under EU-Maal2 program. Maal2 programmet
er dels et erhvervsfremmeprogram, der støtter virksomheders etablering og
produktudvikling, men det forlyder, at den nye programperiode vil udbygge
rådgivningen til virksomhederne og deres rammebetingelser for udvikling
og innovation.
www.maal2.dk
Leader+ og landistriktpuljen støtter projekter en række
udviklingsprojekter i det meste af landet. Du kan læse om begge dele i
via:
http://www.leaderplus.dk/
Hvis du gerne vil arbejde med uddannelse i forbindelse med arbejdsmarkedet
bør du undersøge socialfonden:
www.socialfonden.dk
De fleste ministerier har støtteordninger, se på deres hjemmesider.
Hvis du er til den
tunge forskning, bør du tale Eurocenter.
www.eurocenter.info
Den største samling af links til støtteordninger finder du i:
www.finansieringsguiden.dk
I den nedenstående opgave skal du definere budget og finansieringskilder:
Budget:
Specificer dine
udgiftsposter så detaljeret som muligt fordelt på arbejdsløn og
materialer/udstyr.
Hvis udviklingen af din
virksomhed varer mere end 6 måneder bør du lave et halvårligt budget.
Budgettet bør tage hensyn til at arbejdsområderne måske går ind i
flere halvårsperioder.
Finansiering:
Definer hvor pengene kommer fra fordelt på halvår og
finansieringskilder:
Hvem betaler i første
halvår
Finansiering 1
Finansiering 2
Finansiering x
Hvem betaler i andet
halvår
Finansiering 1
Finansiering 2
Finansiering x
Hvem betaler i tredie
halvår
Finansiering 1
Finansiering 2
Finansiering x
Hvem betaler i fjerde
halvår
Finansiering 1
Finansiering 2
Finansiering x
Hvem betaler i fase xx
Finansiering 1
Finansiering 2
Finansiering x
Hvad finansierer du ?
Hvad finansierer dine
samarbejdspartnere (Undersøg muligheder)?
Kan du få ekstern
finansiering ?
|