Type A
Du er
oprindeligt blevet ansat til en veldefineret opgave. Måske var du nyuddannet,
eller måske skulle du blot have en oplæring for at kunne klare
arbejdsopgaverne.
P.g.a af
dine personlige og faglige egenskaber fik du stadigt mere ansvar.
Måske
blev du kontorets ´faste holdepunkt´, der havde et stort overblik, og som koordinerede at
alt gik rigtigt til. Måske blev du forfremmet til en mellemleder, der
producerede (og læste) A4 papir, og gik til møder.
I mange tilfælde blev der ansat andre til at lave hele eller dele af dit
oprindelige arbejde, for du kunne jo ikke være alle steder på en gang.
Nogle har
endda oplevet, at de med årene er blevet forfremmet til topchefer p.g.a. deres
personlige egenskaber. Da du oprindeligt blev ansat, var det fordi virksomheden
skulle have løst en speciel opgave, og indenfor kort tid skulle du derfor kunne
udfylde rollen som specialist på det ønskede felt.
Men efterhånden som du fik
mere ansvar, blev der stillet større krav til, at du havde overblik, og at du
kunne bruge din sunde fornuft til at kunne manøvrere og tilpasse egne og andres
opgaver, så de blev tilpasset dit overblik.
Du var
ikke nødvendigvis inde i alle detaljer i de andres arbejdsområder; men det
gjorde heller ikke så meget, for det skulle de jo være specialister i.
Flere fortæller, at der skete en glidende proces, hvor de pludselig heller ikke
var specialister på deres eget område mere.
Dette
arbejde blev overladt til nyansatte.
Fra at være specialist blev du
generalist!
Det kan
være godt at være en generalist, for generalister kan bruges mange steder i en
organisation; men for et karriereforløb kan det være ´farligt´ fordi:
- Din
position/job er baseret på nuværende chefers tillid til din person
- Du
er ikke uddannet, til det du laver
- Du
kan være særdeles dygtig til dit job, uden at du præcist kan sige, hvad du
er god til
Når det
kan være farligt, så er det fordi, at også chefer skifter job eller bliver fyret,
og hvis din position primært er baseret på din nuværende chefs tillid, så kan
baggrunden for din position være forsvundet ved et chefskifte.
Derudover
er det selvfølgelig også uheldigt, at størstedelen af de personer der leder danske
virksomheder ikke er uddannet til det de foretager sig.
Man kan selvfølgelig
lære meget af at prøve sig frem og ved at lave fejltagelser; men som ordsproget
siger, så bliver man sjældent rig af det.
I
karrieresammenhæng så kan man let blive overhalet af, at der kommer formelle og
uformelle uddannelser på det felt, hvor man er selvlært. Det kan betyde, at man
på sigt mister sit job i organisationen, og at man har svært ved at finde sig et
nyt,
Det har
bl.a. mange selvlærte IT-chefer og projektledere måttet sande,
Fordi nyuddannede, så at sige, har en specialistuddannelse på det felt, hvor
du har udviklet dig til en selvudlært generalist.
Mange i
type A har svært ved at sige præcist, hvad de er gode til.
Nogle har
fået hjælp til at få sat ord på deres stærke sider ved, at de har skiftet mellem
jobs i flere virksomheder, og dermed har haft mulighed for at spejle og skærpe
sig selv i forskellige funktioner. Mindre heldige er de, der gennem en lang
karriere er blevet chefens højre hånd og ´stik i rend dreng´ på alle
virksomhedens fagområder. Mange fortæller, at de ikke fik topjobbet da chefen
holdt op, fordi bestyrelsen ønskede ´nyt blod´ til organisationen.
De fik
heller ikke et topjob i andre organisationer, fordi de var over 50, og hvis de
søgte på et lavere niveau fik de heller ikke noget job, fordi de ikke var
fagligt klædt på til at varetage en speciel arbejdsfunktion.
Opsummering
Den alt
for enkle morale for en type A er den, at man hele tiden bevæger sig fra at være
specialist til generalist. Den faglige viden og de erfaringer man besidder
bliver hele tiden nuanceret for at løse konkrete problemstillinger ligesom de
også bliver tilpasset til organisationens arbejdsprocesser og virksomhedens
overordnede interesse.
Det
kræver overblik.
Hvis man
ikke passer på, så bliver overblikket over den aktuelle organisation, som man er
en del af, ens primære specialviden. Det kan være ´farligt´ for ens karriere.
Dels fordi denne viden ikke nødvendigvis kan anvendes i andre virksomheder, og
dels fordi man kan ´alting og ingen ting´.
Hvis man
sammenligner en type A med karriereforløbet hos professionelle sportsfolk og
kunstnere, så ser man, at sportsfolk og kunstnere veksler mellem at træne og
performe.
Intensiv
teknik og taktik træning er for de fleste nødvendig for at performe bedre.
Hvis man
kun performer, så bliver man slap på detaljerne, og man vil ikke have overskuddet i
pressede situationer. Omvendt så er både sportsfolk og kunstnere klar over, at
når man skal performe, så skal man bruge alle lovlige midler for at opnå det
bedste resultat. I den sammenhæng kan en helhjertet indsats ofte være vigtigere
end en god teknik. Så det er ikke enten eller.
Det
vigtige for sportsfolk og kunstnere er det bevidste forhold til nødvendigheden
af at veksle mellem træning og performance.
I mine
sparringer har jeg undret mig over at så mange type A´er ´performer sig til at
blive udvandede generalister´. Det har undret mig, hvorfor de ikke efteruddanner
sig og får papir på, og trimmet det, som de stort set allerede kan. Flere
fortæller, at de har deltaget på kurser, der er blevet afholdt af eksterne
konsulentvirksomheder. Men som oftest har der været tale om enkeltstående
forløb, der ikke hænger sammen med det officielle uddannelsessystem.
For mange
er det en velbevaret hemmelighed, at det danske uddannelsessystem tilbyder
fantastiske muligheder for formaliserede efteruddannelser indenfor de fleste af
en virksomheds områder f.eks. diplom og masteruddannelser.
Disse
uddannelser kan anvendes overalt.
Uddannelser kan tages som enkeltmoduler af såvel ansatte som ledige, og der kan
søges om lønkompensation, svarende til højeste dagpengesats, medens den ansatte
går på kurset.
Der er
således masser af muligheder for at underbygge sit overblik med specialistviden
gennem hele karrieren og derved forblive en faglig attraktiv person i
egen og andre virksomheder. Der er ligeledes mulighed for at denne viden kan fås
i det officielle uddannelsessystem, således at kursusbeviset, i form af
internationalt anerkendte eksamensbeviser, kan bruges overalt.
Når en type A bliver ledig
Når A
typer bliver ledige, så forventer de, at de hurtigt kommer i job, fordi de jo har
vist, hvad de kan, og fordi de har et stort netværk som i mange tilfælde skylder
dem en tjeneste. Enkelte fortæller, at de næsten mente, at det var nedværdigende
for en person med deres format at skulle skrive en ansøgning.
De fleste
oplever dog, at netværket ikke kan bruges til særligt meget, og kun få har haft held
med at få et job ad den vej.
Erfaringen er, at du ikke kan forvente at dine netværks ´venner´ vil give dig
et job, blot fordi du er ledig.
´Noone loves you when you are down and out´, som John Lennon
skrev.
Der er
dog andre måder at anvende sit netværk på; herom senere.
Mange
oplever, at komme til samtale fordi de har et meget fint C.V.
Når de alligevel ikke får jobbet, så er årsagen, at virksomhederne ikke blot ansætter
en medarbejder,
fordi det er rart at have nogle flere ansatte i huset; men fordi ledelsen har
oplevet et krav om, at en given opgave ikke kan løses, hvis der ikke bliver ansat
en ny medarbejder.
Ofte har presset stået på gennem et stykke tid, og det er
presserende at opgaven løses NU.
I forhold
til dette behov er mange seniorers C.V.´er for generelle, og når yngre får
jobbet er det ikke sjældent fordi de (stadig) har en skarpere specialistviden i
forhold til den konkrete opgave.
Det
udtryk jeg oftest har hørt fra ledige af type A er udtrykket:
´Hvis
jeg da bare kunne komme i spil, så ville de vide hvor dygtig jeg er´
I
billedsprog kan man sige, at de er blevet for brede til at komme gennem
nøglehullet.
I de
følgende afsnit vil jeg gennemgå nogle metoder til at trænge igennem til
virksomhederne.
|